Rockforedrag: Dark Side of the Moon

Rockforedrag: Dark Side of the Moon

Dato:
6. marts 2025
Tid:
20:00
Pris:
DKK 135,-

Siddende rockforedrag om Pink Floyd på Remisen:

Oplev Thomas Ulrik Larsen fortælle om en af Pink Floyds, og måske en af historiens, største plader. Thomas Ulrik Larsen er cand. mag i musikvidenskab med speciale i rockhistorie og -analyse. Ud over at være en af landets travleste rockforedragsholdere er han sangskriver, musiker og underviser, og han var i mange år musikjournalist på blandt andet Gaffa, Musikeren, Politiken MM.

Dark Side of the Moon indfriede alle bandets forventninger om succes, og selvom Pink Floyd i den grad nåede ud til masserne, har albummet været genstand for masser af kultisk og nørdet spekulation. Er Dark Side lyden af fire flippere på syre, eller er det produktet af et års hårdt arbejde? Hvorfor dukker der konstant mumlerier op i sangene, og hvad betyder skrigeriet på The Great Gig in the Sky – for slet ikke at tale om teksterne? Hvorfor blev albummet en enorm sællert, og hvorfor sælger det stadig mere end solidt? Og ikke mindst: Hvordan udviklede musikken og teksterne sig fra den første brainstorm i et Pink Floyd-medlems køkken og frem til den færdige skive?

Foredraget om ”Dark Side of the Moon” giver svar på alle de spørgsmål og mange flere. Med baggrundsstof, anekdoter, lyd, billede og film tager vi sammen turen til månens mørke side og hjem igen. Seriøst, kuriøst og slet ikke kedeligt!